Du er her: Forsiden > Bykort > Område 13 > Hotel Eyde
       


Hotel Eyde

G til Hammerhus
 Opført   1893
 Nuværende status Bygget
 Antal etager   5
 Anvendelse Hotel
 Adresse Torvet 1
 Kort Se bygningen på findvej.dk
I 1839 opførte fuldmægtig ved herredskontoret Peter Christian Bertelsen på dette sted Hernings første gæstgiveri. Huset, der blev kendt som Christiansminde Kro, blev den blot tredje bygning i det nye Herning efter det første tinghus og apoteket. Peter Christian Bertelsen solgte bygningen i 1850, og fem år senere blev det igen solgt videre til John Eyde der fik stor betydningen for både kroen og omgivelserne omkring den. Blandt andet skænkede John Eyde jorden hvorpå Herning Kirke blev bygget, og han sørgede i samme ombæring for at jorden mellem den nye kirke og kroen blev udlagt til torveplads.

Efter flere udvidelser solgte John Eyde i 1882 kroen til Christian Jensen, og det blev startskuddet til en større ombygning. I 1885 stod den østlige del af den nye to etagers bygning klar, den vestlige ende fulgte efter 1893. Det nye hotel blev på samme tid omdøbt efter den tidligere ejer og navnet hænger ved den dag i dag, ligesom hovedbygningen stort set ikke har forandret udseende siden. Det er blevet til flere udvidelser siden, alle syd for hovedbygningen, så hotellet i dag råder over 119 værelser.

 

© Mikael Lyk Madsen