Du er her: Forsiden > Om Herning
       

Om Herning

Herning er på flere måder en atypisk dansk provinsby først og fremmest fordi byen til tider har haft en nærmest eksplosiv vækst. Byens første tinghus blev bygget i 1827 og der var stort set ikke andet på det tidspunkt. I de følgende år blev der bygget apotek, kro, lægehus o. lign, men vi skal dog ca. et halvt århundrede længere frem før der for alvor skete noget. I 1877 bliver byen forbundet til omverdenen via jernbanen og så går det for alvor stærkt. Udviklingen foregår først og fremmest omkring hovedgaden Bredgade-Østergade, hvor der opføres hoteller, forretninger, boliger, kirke og nyt tinghus (byens tredje). Tekstilindustrien udviklede sig også hastigt i disse år, noget der skulle komme til at kendetegne området mange år frem. Dette byggeboom forsatte frem til starten på 1. verdenskrig, hvor Herning i øvrigt også fik status som Købstad (1913). Især 2 mænd havde stor indflydelse på denne udvikling: Murermester Rønnow, der opførte mange byggerier i hovedgaden, og smed Poul Andersen der bl.a. anlagde Markedspladsen og opførte Herning Klædefabrik og Hotel Herning.
Herning Kirke

Ankerhus
Indtil 1940 var det stadig et forholdsvis lille område byen udviklede sig indenfor. Det første store byggeri uden for dette område var etageboligkvarteret Fruehøj med Sct. Johannes Kirken. Op i gennem 1950erne og 1960erne blev store parcelhuskvarterer, etageboligområder og offentlige institutioner opført, og det var også i disse år Herning fik sine første messehaller. De lå hvor Herning Kongrescenter i dag har hjemme (Messecentret er i dag flyttet ud i byens sydvestlige del). Denne hastige udvikling har også kostet flere fine byggerier gennem årene, bl.a. ” Højskolehjemmet” der blev revet ned i 1970.

Her få år efter byen har passeret sit andet århundredeskifte, forsætter udviklingen. Der er i de seneste år opført markante byggerier som Queens Corner, Heart, DGI Huset og og Danmarks første multiarena, Jyske Bank BOXEN, og flere er på vej. Herning bliver i disse år også forbundet til det europæiske vejnet, med de store motorvejs anlæg der netop nu bliver opført. Byens motto ”Her er alle muligheder åbne” synes at stemme fint overens med denne by hvor ingen visioner er for store.
MCH Herning Kongrescenter

Borgmester (2002-)
Lars Krarup (V)
Indbyggere i Herning Kommune (pr. 1. januar 2014)
86.842
Indbyggere i Herning By (pr. 1. januar 2014)
47.765
Areal - Herning Kommune
1.323 km2

1840
~21
1943
15.117
1990
28.590
2004
29.945
1852
~65
1945
16.285
1992
28.919
2006*(2
44.437
1857
~100
1950
19.439
1994
29.059
2007
44.481
1870
~400
1955
22.014
1996
29.199
2008
44.763
1916
7.389
1960
24.790
1997
29.239
2009
45.470
1921
8.855
1965*(1
29.522
1998
29.231
2010
45.890
1925
9.647
1970
32.973
1999
29.207
2011
46.279
1930
10.866
1976
31.236
2000
29.216
2012
46.873
1935
12.568
1981
29.522
2001
29.417
2013
47.271
1940
14.164
1986
28.618
2002
29.691
2014
47.765
1942
14.666
1989
28.341
2003
29.871
*(1 - Den 1. april 1964 blev Tjørring Kommune lagt sammen med Herning.
*(2 - Fra og med 2006 blev Snejbjerg, Lind, Hammerum og Gjellerup en del af Herning by
Kilder: Før 1913: Diverse lokalhistoriske bøger. Fra 1916-1970: Christian Wichmann Matthiessen, Danske byers folketal, 1985. Fra og med 1976: Danmarks Statistik.

Christian Yde
1913-1921
Helge Kampmann (V)
1921-1946
Poul Munk-Poulsen (V)
1946-1961
Jens Mathiasen (V)
1961-1975
N.O. Hansen (V) 1975-1989
Hilmar Sølund (S) 1990-1997
Helge Sander (V) 1998-2001
Lars Krarup (V) 2002-
1827
Første Ting- og arresthus
1832
Første Apotek
1839
Første Gæstgiveri
1853
Første Posthus
1873
Første Uldspinderi
1877
Stationsby
1882
Selvstændig kommune d. 1. januar
1913
Købstad d. 1. april