Du er her: Forsiden > Forum > Bibliotek i Dalgashus?
       

Forum

Bibliotek i Dalgashus?

OBS: Nyeste indlæg vises nu øverst på siden

Der er 11 indlg.
Indlæg
Mikael Lyk Madsen
# 11
28-02-2014 00:03
@ Rudi:

Der stod faktisk en smule om det i Folkebladet i dag. Førstesalen ejes af KPC mens stueetagen ejes af et kommanditistselskab (DIFKO, der for øvrigt har meget dårlig økonomi). De arbejder på at "relancere" Dalgashus og har to forskellige konkrete projekter. De er dog endnu ikke så langt fremme at de vil fortælle noget ifølge avisen.

Sinnerup flytter for øvrigt ved udgangen af maj. Man forhandler lige nu om en anden adresse i midtbyen, de kan dog endnu ikke sige hvor.

@ Jan: Jeg havde faktisk selv nogenlunde samme tanke ang. det ny afdøde Herning Bycenter, altså at man brugte en mindre del af centret på helt små butikker der kunne udlejes billigt til f.eks. studerende fra TEKO, AU Herning samt iværksættere. Synes det kunne have været et spændende lokal element i centret, der nok ellers var endt med de samme kædebutikker som alle andre centre. Høringen nåede dog aldrig til de politiske udvalg, hvilket selvfølgelig også er ligegyldigt nu.

Personligt tror jeg sådan et eksperiment ville kræve en ret stor kundetilstrømning for at blive succesfuldt, hvilket kunne blive problematisk i et fremtidigt Dalgashus. Men ideen om et iværksætterhus i en eller anden afskygning er da bestemt værd at arbejde videre med.

Rudi Eriksen
# 10
27-02-2014 22:55
Er der nogen der ved mere om fremtiden for Dalgas-hus? Håber godt nok man har en plan for dette, vil være en stor skam hvis det får lov at stå og forfalde?

Jan Sørensen
# 9
12-02-2014 09:49
Hvis det skulle være lidt alternativt, så tænker jeg at Dalgashus kunne omdannes til en slags rugekasse for iværksætteri. Tænkt på den måde at evt. kommunen/erhvervsrådet eller andre kompetente aktører overtog centret, og derefter indrettede det til en masse små lejemål, som nye iværksættere så kunne søge om at komme ind i f.eks i 2 år. Hvor de så havde let adgang til rådgivning, hjælp og ikke mindst hinandens erfaringer. Efter et par år skulle deres billige lejemål ophøre, og de ville vide om deres butikside holder vand eller skal lægges ned igen. Det ville naturligvis være en gevinst for de lejere der går med en god ide, men ikke rigtigt tør tage springet, men samtidig vil jeg også se det som et kæmpe plus for byen, at få chancen for at se andet end de store butikskæder og få små nichebutikker at handle i. På sigt ville det naturligvis også skabe arbejdspladser når nogle af butikkerne forhåbentligt udvikler sig.

Eller en anden mulighed ville være at kikke på Torvehallerne i KBH. Et koncept jeg ved stille og roligt er ved at brede sig til andre byer på Sjælland. Så hvorfor ikke også i Herning.

Mikael Lyk Madsen
# 8
10-02-2014 21:20
Hiver lige denne gamle traver af en tråd frem i lyset igen. Biblioteket fik vi jo til midtbyen, dog ikke her til Dalgashus. Nu flytter Sinnerup så ud til sommer og der vil kun være Home og Poul M tilbage i spøgelseshuset.

Med så mange tomme lejemål er det meget svært at forestille sig man skulle kunne lokke nye butikker til, i hvert fald ikke uden at tilbyde ekstremt billig leje i meget lang tid. Det er mig uforståeligt man ikke har gjort mere for at finde lejere, F.eks ved at sænke lejen yderligere. Man skulle da tro selv en lille indtægt var bedre end ingen. Men ejerne må jo have haft deres grunde.

Det store spørgsmål er så hvad der nu kan gøres. Er løbet kørt for Dalgashus som butikscenter? Det tror jeg. Kunne man forestille sig det kunne bruges til noget andet og i givet fald hvad? Måske det kunne bruges til det budgethotel der nok ikke kommer i Jyllandsgade, selvom det dog nok vil kræve end ret så omfattende og kostbar ombygning.

Kontorer er en anden mulighed men det er heller ikke ligefrem en mangelvare i Herning i øjeblikket. Boliger ville det nok være lettere at sælge eller udleje, men igen vil det nok vær en ret så kostbar ombygning.

Nogen der har en genial ide hvad Dalgashus kan bruges til?

Tv Midtvest havde i aftenens udsendelse også et indslag om huset og dets problemer, det kan ses på deres hjemmeside.

Mikael Lyk Madsen
# 7
07-04-2010 21:57
Ja det har du ganske sikkert ret i. Tror faktisk også det er bedre at få givet den centrale del af gågaden en ny belægning først, det trænger trods alt mere. Og midlerne er jo (desværre) ikke ubegrænsede.

Kunne dog også sagtens se Schønherrs idéer overført til pladsen her, måske i sammenspil med noget grønt park agtigt. Men mon ikke også man satser på at bruge det koncept i hele midtbyen.

Kristoffer Bringø
# 6
07-04-2010 21:26
Betonmuren kunne nemt omgås ved at bearbejde fladen som fx på Kougaards Plads. Der kunne nemt laves skrå flader som trapper eller ramper hvor både ophold og aktivitet kan finde sted.

Men pladsen bliver nok først en realitet når en bygherre vil lægge nogle penge.

Mikael Lyk Madsen
# 5
30-03-2010 11:55
Helt enig, bygningen passer ikke rigtig ind som det er nu. Har aldrig brugt mig om de rå betonmure på 3 af siderne, det ligner mest af alt noget midlertidigt der skulle bygges videre på...det er så bare ikke lige sket.

Har tidligere vist dig dette forslag, men smider det alligevel lige ind her. Det er lavet i forbindelse med lokalplanen høringen for det nye Føtex P-Hus, hvor jeg foreslog at man burde nedlægge de eksisterende p-pladser på jorden mellem Føtex og Dalgashus (hvis det nye P-Hus blev opført). På min tegning er der godt nok stadig en grå betonmur ned mod syd, men der kunne man vel ret nemt lave nogle hængende planter eller noget i den stil. Det samme kunne man forestille sig på de andre betonmure. Jeg forestiler mig ikke på nogen måde at man skulle bygge præcis efter min tegning (), der skulle selvfølgelig nogle landskabsarkitekter ind over, men noget i den stil tror jeg kunne blive godt.

Kristoffer Bringø
# 4
30-03-2010 11:28
Det lyder som en yderst interessant idé. En central placering, parkeringsmuligheder og direkte adgang til gågaden. Hvad kan man mere ønske sig af et nyt bibliotek... Eneste kritiske punkt er måske den trafikale belastning af Dalgasgade, men det er jo nok uundgåeligt lige meget hvad.

Må indrømme at jeg aldrig har troet på en succes i Dalgashus. Men er trods alt blevet overrasket over den mængde folk som altid er der - nu åbenbart ikke så mange mere. Men det viser at Herning formentlig godt kan klare et større center om nogle år.

Arkitektonisk syntes jeg bygningen er som smidt ned i en kontekst. Bygningen mangler bearbejdning på alle sider. Mod citypassagen er det nærmest en blindgyde i form af den massive facade og lille dør. Mod alle andre sider er de et næsten uindtageligt fort. Der mangler kobling med konteksten. Men det vil en bygherre jo nok ikke betale for, så der må kommunen snart tage si sammen!

Mikael Lyk Madsen
# 3
05-03-2010 20:02
Helt enig Nicolai, det ville være helt perfekt sammen med et bibliotek i midtbyen. Som jeg ser det er det med at få hevet så meget som mulig af den slags "tilbage" til midtbyen. Alt hvad der har med uddannelse at gøre er jo efterhånden rykket langt væk fra midtbyen, så sådan et samlingsted ville være glimrende.

Nicolai Krogh
# 2
05-03-2010 12:58
Jeg synes det lyder som en meget fornuftig ide, og så måske få skabt noget cafe miljø i den nederste etage. Jeg har længe tænkt på, at det kunne være fedt hvis uddannelses institutionerne i Herning kunne gå sammen om at skabe en form for lektie cafe for de studerende. Et sted hvor der er mulighed for at book rum, hvor man kan lave gruppe arbejde, 24timer i døgnet. Et sted hvor der er læsesal som findes på de store universitet. Synes det kunne være en go kombination sammen med biblioteket i Dalgashus. Det vil også bidrage til at øge livet i gågade, hvis man kan få de unge studerende til at bruge tilbudet.


Side 1 af 2  1 2 Nste

Skriv nyt indlæg i denne tråd
Vigtigt: Felter med * skal udfyldes.
Navn: *
Flg debatten pr e-mail:
Email: *
Bliver ikke vist
Password: *
 Ny bruger? - Registrer dig her
Dit indlæg: *