Du er her: Forsiden > Forum > Store koncerter og sportevents
       

Forum

Store koncerter og sportevents

OBS: Nyeste indlæg vises nu øverst på siden

Der er 25 indlg.
Indlæg
Mikael Lyk Madsen
# 5
31-03-2011 20:09
Med dagens rygter ligner det en Giro d'Italia start i Herning næste år. Skal blive spændende at se hvad der kommer frem på pressemødet i Horsens i morgen. Hvis det virkelig er hvad rygterne siger, må det siges at være stort stort stort.

NHL ishockey i Boxen ser derimod ikke ud til at blive til noget i denne omgang. Selvom NHL endnu ikke har meldt noget ud officielt, går rygterne på Helsinki, Stockholm og Berlin (+ måske Hamborg). Der er for øvrigt heller ingen danskerklubber mellem de hold der har været snakket om. Uden danskerklubber tror jeg heller ikke Dansk Ishockey Union har lyst til at spendere et millionbeløb på sådan et arrangement.

Mikael Lyk Madsen
# 4
12-10-2010 13:49
Det er åbenbart ikke bare mig der gerne ser en NHL kamp i Herning: Plan om NHL-kamp i Herning. Det er jo præcis de to hold jeg længe har snakket om ville være perfekte.

Normalt spiller de hold der kommer til Europa to kampe mod hinanden i samme by, er lidt i tvivl om det ville være muligt at sælge så mange billetter i Herning. Det vil dog helt sikkert også betyde meget hvilke hold der i givet fald kommer. Tror sagtens man kunne trække rigtig mange lokale til en kamp med Ottawa Senators mod New York Islanders, med herningdrengene Peter Regin mod Frans Nielsen, måske også nok til at fylde hallen til to kampe. Med to hold uden danskere tror jeg ikke det ville være muligt.

Man kunne jo også "dele" arrangementet med f.eks. Hamborg eller Malmø, der heller ikke har haft NHL turneringskampe endnu. Malmø havde godt nok en træningskamp i år, men det er ligesom ikke helt det samme. Skal blive spændende at følge, de seneste par år er det blev annonceret hvem der skulle til Europa i enten januar eller februar, så før hører vi nok ikke noget endeligt.

Mikael Lyk Madsen
# 3
11-08-2010 19:42
En NHL opvisningskamp kunne bestemt være en mulighed, jeg ville dog ikke finde det voldsomt interessant. Både fordi den slags kampe ofte mangler den intensitet en kamp om point på spil vil give, og fordi jeg tvivler på sådan en kamp vil kunne samle vildt mange tilskuere. Men hvis en regulær kamp er helt udelukket ville jeg nok alligevel takke ja.

Jeg må indrømme jeg ikke kender meget til Parkens forhandlinger med NFL, har faktisk slet ikke hørt om det, men det lyder noget urealistisk i min ører. Er der ikke kun spillet i London indtil videre, og kun én kamp hvert år? Parkens kapacitet synes simpelthen for lille til en NFL kamp, den er jo noget under det halve af Wembleys, og med kun 8 hjemmekampe til hvert hold hvert år (før slutspil) tvivler jeg på der bliver mere end én kamp i Europa. Tror slet ikke selv en offseason kamp kan komme på tale i Herning, men måske det kan lade sig gøre i København. Århus kunne også være en mulighed for sådan en kamp, selvom jeg heller ikke tror det er realistisk.

Selvom gamle Herningdrenge præger NFL udsendelserne er Herning vel heller ikke udpræget en "Amerikansk fodbold-by" i samme grad som det er en "hockey-by". Og med de to herrer Nielsen og Regin i NHL virker det som et langt mere naturligt match for Herning. Jeg krydser stadig fingre for en Senators - Islanders NHL åbning i multiarenaen næste år-

Og ja, lad os håbe Caninn snart rykker, de har efterhånden snakket om det længe. Hørte om det første gang for et par år siden, og siden er det jo blevet bekræftet igen her for nyligt.

Morten Würtz Larsen
# 2
11-08-2010 09:14
Der har været meget snak omkring en NHL kamp i Danmark. Tror dog ikke det bliver en regular season kamp der bliver afholdt med derimod har nogle NHL hold turneret rundt i Europa hvor de har spillet opvisningskampe før sæson starten.

Jeg er selv stor NFL fan og har fulgt forhandlingerne mellem Parken og NFL om at få en kamp til København. Dette kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre i Herning men det kunne være muligt måske at trække et hold til Herning i offseason på deres traning camp.

Med hensyn til det med hotel kapacitet så har der været snak om at Cabinn hotelkæden vil udvide og måske åbne et nyt hotel i Herning.

Mikael Lyk Madsen
# 1
10-08-2010 22:22
Det er vist på tide vi får en tråd om de mange store sportevents og koncerter der finder sted i Herning i disse år.

Sportevents

På sportevent fronten skete der ikke det helt store i mange år efter Gymnaestrada i 1987, World Master Games i 1989 og Håndbold EM for kvinder i 1996. Så vidt jeg ved satser kommunen nu benhårdt på at få et stort mesterskab hvert år. Det startede med Badminton EM i 2008, og indtil nu er der fastlagt til og med Fodbold U21 EM næste år, mens flere ansøgninger er afsendt.

Her en gennemgang af de forskellige sportevents der har været afholdt i "nyere tid", samt dem der kan være på vej, har tilføjet lidt kommentarer til de forskellige arrangementer:

Badminton EM 2008

Var selv til stede og synes hele setup-et virkede rigtig godt. Der kunne vist godt have været flere tilskuere, men badminton er bare ikke en stor publikumsmagnet.

Brydning VM 2009

Var også fordi den runde hal og se lidt brydning, første gang nogensinde tror jeg. Der var rigtig god stemning i hallen, og fremmødet over hele stævnet var også over al forventing. De havde vist regnet med ca. 2500 tilskuere, men mener det endelige tal endte et stykke over 6000. Hele arrangementet fik megen ros, men har dog også set flere der mente Herning var lige lille nok til så stort et arrgement, hovedsageligt pga. den forholdsvis lille hotelkapacitet.

Håndbold EM 2010 Kvinder

Danmark og Norge deler værtskabet. I Herning bliver den ene mellemgruppe samt semifinaler og finale spillet. Det mest interessante for mig (som ikke håndbold fan), bliver at se den nye multiarena i brug til håndbold, samt om man kan samle mange tilskuere. Det sidste afhænger nok en del af hvordan Danmark klarer sig.

Fodbold U21 EM 2011

Herning er vært sammen med Århus, Aalborg og Viborg og der skal spilles 3-4 kampe på MCH Arena. Det siges at være et kæmpe arrangement, og det skal helt sikkert også blive spændende at se om kampene kan trække mange tilskuere. Er dog lidt i tvivl om hvor stort det regnes blandt den bredere befolkning, hvor mange vidste f.eks. at Sverige sidste år var vært for u21 mesterskaberne?

Giro d'Italia Start?

Idéen om en Tour de France start i Herning virker efterhånden død, så måske det er derfor man har kastet sig over Giro d'Italia? Jeg troede faktisk slet ikke de kom så langt uden for Italiens grænsen, men de startede jo åbenbart i Holland i år, og det siges at Herning kæmper med bl.a. Washington (!) om starten i 2012. Kunne helt sikkert blive stort.

EM Dressur+Spring 2013?

Herning har ansøgt om at få EM i Dressur+Spring i 2013, der tænkes afholdt på MCH Arena. Normalt bliver de to mesterskaber vist ikke afholdt samme sted/tid, men det vil man altså forsøge nu. Jeg kender intet til disse sportsgrene, men MCH samler jo enorme mængder mennesker til store heste messer, så hvorfor ikke.

Volleyball EM 2013?

Danmark har sammen med Polen lagt billet ind på Volleyball EM i 2013, finalerunderne skal efter planen afholdes i Danmark. For øvrigt lidt mystisk i betragtning af at Vollyball er noget større i Polen end i Danmark. Der er endnu ikke kommet nogle detaljer frem omkring værtsbyer, men mon ikke Multiarenaen er i spil, kan ikke forestille mig andet. Om man kan samle mange mennesker til sådan noget har jeg ingen anelse om, kender ikke meget til sporten.

Håndbold VM 2014 Herrer?

Danmark har søgt om Håndbold VM for Herrer i 2014. Her vil der helt sikkert kunne trækkes masser af tilskuere, og med mindre der står en ny stor arena klar i København til den tid, må Herning absolut være i spil til de afgørende kampe.

Ishockey VM 2016?

Vi er ved at være langt fremme i tiden, men Danmark har søgt om værtskabet for ishockey VM i 2016. Det vil dog sikkert kun blive aktuelt hvis der findes et egnet spillested i København, da IIHF kræver to store arenaer med 10.000+ pladser. Herning er selvskrevet som det ene sted med Multiarenanen, det kunne helt sikkert også blive et spændende arrangement.

Det ville slet ikke undre mig om der er flere ansøgninger vi ikke har hørt om. Af de ting Herning ikke fik kan bl.a. nævnes Ungdoms OL, som man søgte om for et par år siden, ligesom det vist også er glippet med et Håndbold EM for Herrer for nyligt.

Hvad tror i kunne være interessant for Herning? Personligt så jeg meget gerne en NHL ishockey kamp i multiarenaen, havde faktisk håbet lidt det allerede kunne ske i år. Det bliver dog Helsinki og Stockholm (som sidste år), samt Prag, der får fornøjelsen af 2 kampe hvert sted i år, altså hele 6 kampe og 6 hold i Europa. NHL har for øvrigt udtalt at man gerne vil sprede det endnu mere ud, og med flere og flere danskere i NHL, samt større fokus på ligaen fra Danmark, virker det ikke umuligt. Der er selvfølgelig den mulighed at NHL simpelthen finder Herning for lille, og at en sådan kamp kun vil kunne lade sig gøre hvis der kommer en arena i København.

Kessler kampene i Super-Six skal næsten også lige nævnes, for godt nok er det hverken et EM eller VM, men det er bestemt noget med stor interesse i både ind- og udland. Synes det er rigtig godt gået af MCH at de igen har fået en kamp, og det ligner noget nær den perfekte åbning på multiarenaen.

En stor udfordring ved disse store stævner er Herning hotelkapacitet, noget der for øvrigt også gælder for de store koncerter. Det virker f.eks. langt fra optimalt at man til bryde VM var nød til at indlogere folk over det halve Jylland, og her venter der en stor udfordring hvis man vil have endnu større stævner i fremtiden. De 150 nye værelser på DGI hotellet hjælper naturligvis lidt, men tror ikke det er nok.

Koncerter

Der sker også for alvor noget på koncertfronten i disse år. Horsens har gennem de seneste 5-10 år haft kæmpe succes med store koncerter og mange byer har forsøgt at gøre dem kunsten efter. Med den nye arena, og MCHs samarbejde med koncertgiganten Live-Nation, virker det til at Herning står yderst godt rustet til denne kamp.

De store koncerter i Herning de seneste år:

2007: Genesis, Bob Dylan
2009: Bruce Springsteen, Coldplay, Beyonce, Jean Michel Jarre

30/08/2010: Ozzy Ozbourne
20/10/2010: Lady Gaga
30/10/2010: Linkin Park
08/11/2010: Prince (Rygte)
09/12/2010: Elton John & Ray Cooper
18/03/2011: James Last
14/05/2011: Helene Fischer

Kommentarer

Hvor meget disse store koncerter og sportevents reelt betyder for Herning er utrolig svært at svare på. Der får nok næppe nogle til at flytte til byen, men det kan helt sikkert være med til at brande byen som et sted hvor der sker noget. Der er jo f.eks. ingen tvivl om at Horsens på rekordtid har ændret ry fra en kedelig fængselsby til et sted hvor der sker noget og det er godt at bo. Tror dog det er klogt at man ikke kun at satse på koncerterne i Herning, men også de store sportbegivenheder. Om ikke andet giver det i hvert fald os der bor her en masse spændende arrangementer, og det er nok heller ikke nogen dårlig forretning rent økonomisk.


Side 3 af 3  Forrrige 1 2 3

Skriv nyt indlæg i denne tråd
Vigtigt: Felter med * skal udfyldes.
Navn: *
Flg debatten pr e-mail:
Email: *
Bliver ikke vist
Password: *
 Ny bruger? - Registrer dig her
Dit indlæg: *
 

Kontakt os