Du er her: Forsiden > Forum > MCH - messecenter, stadion, multiarena, hvad bliver det næste?
       

Forum

MCH - messecenter, stadion, multiarena, hvad bliver det næste?

OBS: Nyeste indlæg vises nu øverst på siden

Der er 265 indlg.
Indlæg
Anders Abrahamsen
# 35
25-06-2010 07:59
Tillykke til MCH med støttekronerne og tillykke til hernings bogerene. Håber hele projektet bliver realiseret. Og flot program til multiarena. Det skal nok blive rigtig godt.
god fredag og god weekend til jer alle

Mikael Lyk Madsen
# 34
24-06-2010 17:02
MCH fik i går tildelt 10 millioner til udviklingen af MCH Time World. Der står noget om det i Folkebladet i dag, mon ikke også der kommer noget på aoh.dk senere. Dog ikke meget nyt i forhold til den ansøgning vi allerede har set.

EDIT:...og det kom så allerede nu: AOH.dk - MCH Time World tættere på realisering.

For øvrigt er der da så småt ved at være et okay program på plads for multiarenaen, selvom jeg da går ud fra der kommer en del mere til. Indtil nu ser det sådan ud:

20/10/2010: Lady Gaga
30/10/2010: Linkin Park
09/12/2010: Elton John & Ray Cooper
13/12/2010-19/12/2010: Håndbold EM, Kvinder
08/01/2011: Sport 2010
18/03/2011: James Last
14/05/2011: Helene Fischer

Anders
# 33
17-06-2010 08:10
Endnu engang spændende læsning. jeg håber de får held med det hele. 210.000 årlige besøgene vil smitte positivt af på resten af byen.

Mikael Lyk Madsen
# 32
16-06-2010 15:40
Så kan den nye ansøgning til "MCH Time World" ses på Region Midts hjemmeside, det er bilag 6.1: Dagsorden til vækstforums møde d. 23 juni. Jeg skal ikke gøre mig klog på om chancen for at få støtte er forbedret, men det finder vi snart ud af.

Som det ses til sidst regner man med at selve attraktionsdelen bliver på ca 10.000 kvadratmeter og kommer til at koste omkring 310 millioner kr. Dertil kommer så yderligere 27.000 kvadratmeter til foyer, erhvervspark, restauranter, konference- og mødefaciliteter, wellness-område og hotel. Bliver spændende at se hvad det hele ender med.

Nicolai Krogh
# 31
26-05-2010 11:01
Der er helt klar mange fordele ved et loop, men der er ingen tvivl om at det projekt du har skematiseret vil blive mange gange dyrer end det der er teget med rødt.

Så spørgsmålet er, hvad vil man få ud af det udvidet projekt og jeg tror gevinsterne er små, for hele stykket ned af vestergade og messenvejen har ikke nogen funktion, det vil ikke give stor mening at oprette stoppe steder her, da bus forbindelsen er okay og de fleste der bor der bruger cykel for at komme til MCH, gågaden eller Herning Centeret. Og for gæster til MCH vil det ikke være intressant, at komme ud i Vestergade

Og til det du skrev Mikael #29, så vil en kapacitet på over 3.000 i timen sjældent være nødvendigt. For til de store koncerter med 50.000 tilskuer, vil der være "kaos" uanset hvad Og sammelignet med mange andre byer, så håndterer Herning allerede disse store mennesker mængder utrolig flot.

Christoffer Juul Pedersen
# 30
26-05-2010 04:30
Alternativt skal det laves som en loop, ligesom vi har her i Sydney, på den måde kan man sætte ekstra togsæt ind når der er brug for det, og kører forbi herningcentret og midtbyen som på dette kort:

Togsættet kan evt laves så det kan kører i begge retninger så inden eventet kan kører i retningen fra banegården mod MCH, og efter eventen kan kører mod banegården.
om det kan lade sig gøre med den skybus der er designet lige nu ved jeg intet om, men vil mene at dette vil være den mest brugbare skybus i herning, også udenfor eventsne.

Mikael Lyk Madsen
# 29
25-05-2010 19:13
Helt enig i dit sidste synspunkt, tror også hurtigt attraktionsværdien vil fordufte. Ingen tvivl om at mangesikkert vil prøve den i starten, bare for at se hvad det er, men det holder sikkert ikke længe.

Du har sikkert ret i at man vil kunne have flere pr tog hvis mange står op, det er jo en kort tur. Lad os så sige kapaciteten er midt mellem vores to forslag, altså på ca. 1500-2000 personer pr time, hvor ofte der er rent faktisk brug for at flytte så mange mennesker hurtigt ind til midtbyen? Det er vel hovedsageligt til sport og events hvor det kunne være meget brugbart, da alle skal ud/hjem på samme tid. Ved messer kommer og går folk nok mere sådan i løbet af dagen så der vil ikke være så stor tryk på.

Lad os sige der har været 10.000 på MCH Arena til en FCM fodboldkamp, her tror jeg faktisk 1500-2000 pr time vil være okay, da mange slet ikke kommer fra Herning, og derfor ikke skal ind til midtbyen. Og hvis der er f.eks. 3500 fra Herning (ud af de 10.000) vil der alligevel være mange der ikke skal til midtbyen bagefter. Det største tryk vil nok findes til f.eks. store koncerter i multiarenaen, hvor man kunne forestille rigtig mange vil i byen efter koncerten, og her kunne det blive problematisk. Tror dog alligevel det vil være yderst sjældent en kapacitet på 3000+ pr time vil være nødvendig.

Det kunne være interessant at se nogle tal på hvor mange der i dag tager bussen mod midtbyen fra de forskellige arrangementer, men det er sikkert ikke til at finde. Tror dog tallene vil være forholdsvis små i forhold til de tal vi snakker om her.

Nicolai Krogh
# 28
25-05-2010 18:54
mit gæt er også et gæt på hvad man maksimalt vil kunne flytte - jeg tænkte bare, at hvis rejsen højest tager 10min så behøver folk jo ikke sidde ned og det vil give mere plads i forhold til s-toget, men som du siger det vil tage lidt tid at tømme dem. Hvis dit bud holder, så ser jeg ikke megen fidus i det, så er det for få mennesker man kan flytte, med mindre som du siger, kan få mange af messegæsterne til at tage en tur ind til Herning by, for så vil det jo ikke være store mængder man skal flytte på en gang, men løbende over en hel dag.

Jeg tror bestemt du har ret i, at rigtig mange af MCHs gæster aldrig kommer ind til bymidten, selvom jeg heller ikke har nogle tal på det. Jeg tror folk vil komme der ind, hvis de hurtigt kan hoppe på skybussen og være på gågaden i løbet af få minutter og være tilbage igen uden at vente over 20min. på en bus eller taxa. En vigtig ting er prisen - jeg tror maksimalt det må koste 20-25kr. for en returbillet, for skal en familie på 4, der er på Ferie For Alle, give 25kr hver vej (200kr i alt), så bliver de ude til messen indtil de skal hjem - det er der ingen tvivl om.

Selvom de (red. MCH) siger, at det vil være en attraktion i sig selv, så tror jeg næppe folk vil betale i dyre-domme for at prøve attraktionen

Mikael Lyk Madsen
# 27
25-05-2010 18:18
Tak tak, håber jeg kan lokke lidt flere til at deltage i debatten ved at have de aktive tråde på forsiden.

Angående monorailen/højbanen/skybussen eller hvad vi nu skal kalde den, så har jeg også tænkt lidt på hvilken kapacitet den kunne få. Tror du godt nok den vil kunne rumme 250 passagerer? Forstår ikke helt hvordan et 40 meter langt "tog" skulle kunne rumme 250, hvis et 80 meter langt S-tog har plads til 350? Jeg tror nærmere vi er på en kapacitet omkring 100, maks, men det kan naturligvis være helt ved siden af. Tror heller ikke helt af 10 minutter tur-retur kommer til at holde, det tager trods alt lidt tid at få folk ind og ud af toget. Mon ikke nærmere en enkelt tur tager 8-10 minutter fra toget er tomt ved multiarenaen til det igen er tomt ved kongrescentret, hvis altså kapaciteten er helt udnyttet. Med et dobbeltspor (et eller andet sted midt på strækningen), og med to kørende af gangen, vil man så have en afgang hver 8.-10. minut. Med en kapacitet på 100 pr tog vil man så kunne flytte 600-750 pr time. Dit bud kan være dog være lige så godt som mit, tvivler dog på kapaciteten bliver så stor.

Det bliver spændende at se nogle tal, det er lidt svært at forholde sig til når man ikke aner om prisen bliver 25 eller 500 millioner. Der er dog igen tvivl om at det er et spændende projekt, og langt mere visionært end svævebanen man har snakket om i mange år. Tror ikke sådan en vil kunne flytte ret mange mennesker, og det må trods alt være det det drejer sig om.

Noget helt andet er at der burde være en masse nye muligheder i sådan en højbane, ikke bare for messecentret, men absolut også for midtbyen. Har godt nok ikke nogen tal til at bakke det op, men vil tro rigtig mange af MCHs gæster aldrig kommer ind til midtbyen. Tror faktisk langt de fleste bare sætter sig ud i bilen og kører hjem når de f.eks. har været til messe. Og det kan man jo sådan set godt forstå, jeg tror også jeg ville vælge den løsning frem for at skulle vente på en bus for at komme ind til byen. Hvis man derimod kunne hoppe på skybussen direkte ved indgangen, og hvert 5.-10. minut, ville det være meget nemmere at få folk til at kigge forbi midtbyen og shoppe, spise eller andet. Det kunne åbne for en masse nye muligheder for samarbejde mellem MCH og midtbyens butikker og restauranter.

Nicolai Krogh
# 26
25-05-2010 17:34
Først og fremmest super fedt layout du har fået lavet og spændende nye oplysninger gemt rundt omkring op hjemmesiden

Det lyder rigtig spændende med den monorail, og ved første øjekast utrolig genialt og visionært, som jer andre har jeg heller ikke den fjerneste ide om økonomien i sådan et projekt. Men hvad jeg kan finde ud af er at lave nogle små praktiske beregninger

Skal "toget" kobles på kongrescenteret, hvor der skal være indgang på 1.sal som det ser ud til i følge videoen og som også ser ud til at være den eneste tilkoblings mulighed, så kan vognsættet højest være 40meter langt. Et s-tog her fra kbh har en passager kapacitet på ca.350 over ca.80meter og fjernes der nogle sæder osv, vil monorailen i Herning nok højest kunne have en kapacitet på 250 passagere. Det kan måske lade sig gøre, at have to kørende i hver sin retning, hvis der laves en "dobbelt" perron ved banegården, hvor de to vogne kan krydse hinanden. I det det vil tage ca.10min at køre fra MCH arena til Kongrescenteret og tilbage igen, vil man hver 10. min. kunne flytte 500 passagere fra banegården og ud til Messecenteret på Vardevej. Det giver 3.000 på en time, så mange kommer der selvfølgelig ikke på en gang med tog og fra hotellerne omkring banegården og kongrescenteret. Rigtig mange vil jo fortsat kører i bil til de store arrangementer, så jeg synes bestemt det vil give mening at få realiseret projektet hvis det kan hænge sammen økonomisk. Det er rigtig mange gæster man kan flytte på forholdsvis kort tid, som ellers skulle tage en taxa eller bus.


Side 24 af 27  Forrrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Nste

Skriv nyt indlæg i denne tråd
Vigtigt: Felter med * skal udfyldes.
Navn: *
Flg debatten pr e-mail:
Email: *
Bliver ikke vist
Password: *
 Ny bruger? - Registrer dig her
Dit indlæg: *
 

Kontakt os