Du er her: Forsiden > Fortætning på vej i Bethaniagade?
       


 

8. juni 2010:
Nyt bofællesskab på Sabroesvej

4. juni 2010:
Ny retsbygning klar i 2012

27. maj 2010:
Stort nyt erhvervsområde på vej

21. maj 2010:
Midtbyens baggårde i fokus

8. maj 2010:
Højskolen foran store forandringer

27. marts 2010:
Ny bydel på vej

10. december 2009:
To x 12 etager i Dalgasgade

25. november 2009:
Flere udsigtslejligheder på vej

23. oktober 2009:
Udsigtslejligheder ved Knudmosen

9. oktober 2009:
Tjørrings nye skole præsenteret

Side 3 af 9 - G til side: 

1 2 3 4 5 6 7 8 9
 
8. februar 2011

Fortætning på vej i Bethaniagade?

Herning Kommunes Byplanudvalg principgodkendte i går en ny bebyggelse på hjørnet af Nørgaards Allé og Bethaniagade centralt i Herning. Med godkendelsen kan arbejdet med at få lavet en ny lokalplan samt kommunalplantillæg nu sættes i gang. Det er ejeren af ejendommene Bethaniagade 12-16 der har anmodet om godkendelsen.

Den nye bygning tænkes opført som en hjørneejendom hvor vi i dag finder de noget nedslidte Bethaniagade 12, 14 og 16 samt Nørgaards Allé 2. Ingen af bygningerne har ifølge Kommuneatlas Herning fra 1992 høj bevaringsværdi. Efter de foreløbige planer skal den nye ejendom indeholde både boliger, butikker og liberalt erhverv fordelt på 3,5 etage. Stueetagen får en åben glasfacade langs hele bygningen mens facaden over tænkes beklædt med forpatineret kobber.

Selvom byggestarten ikke er lige om hjørnet, da projektet jo først skal gennem planprocessen, kan vi nok forvente en større byggeaktivitet i området inden for få år. Udover dette projekt er der også et lokalplanforslag på vej for hele karréen Smallegade - Bethaniagade - Skolegade - Bredgade, hvor et debatoplæg blev godkendt i november 2010. Debatoplægget kan ses i sin helhed på kommunens hjemmeside under referatet fra Byplanudvalgets møde d. 22/11/2010 punkt 182.

Opdateret d. 21/02/2011: Arkitektfirmaet bag skitserne, BayArch fra Ringkøbing, har sendt en tidlig skitse for "Eldorado", som er projektets arbejdstitel.

Links: Herning Kommune  BayArch 


Illustration: BayArch


Hjørnet som det tog sig ud i 2005. Foto: Mikael Lyk Madsen