Du er her: Forsiden > Fortætning på vej i Bethaniagade?
       


 

21. maj 2009:
Queens Corner indflytningsklar

17. maj 2009:
Heart - Status maj 2009

9. maj 2009:
Højhus ved Miljøvej genoplives

28. april 2009:
Højhus ved Godsbanevej

16. april 2009:
DGI Parkeringskælder åbnet

6. april 2009:
Høj befolkningstilvækst i Herning by

17. marts 2009:
Lindegården renovering igangsat

14. februar 2009:
Stor byggeaktivitet i Herning

8. februar 2009:
Multiarena skyder i vejret

18. januar 2009:
Heart - Status januar 2009

Side 5 af 9 - G til side: 

1 2 3 4 5 6 7 8 9
 
8. februar 2011

Fortætning på vej i Bethaniagade?

Herning Kommunes Byplanudvalg principgodkendte i går en ny bebyggelse på hjørnet af Nørgaards Allé og Bethaniagade centralt i Herning. Med godkendelsen kan arbejdet med at få lavet en ny lokalplan samt kommunalplantillæg nu sættes i gang. Det er ejeren af ejendommene Bethaniagade 12-16 der har anmodet om godkendelsen.

Den nye bygning tænkes opført som en hjørneejendom hvor vi i dag finder de noget nedslidte Bethaniagade 12, 14 og 16 samt Nørgaards Allé 2. Ingen af bygningerne har ifølge Kommuneatlas Herning fra 1992 høj bevaringsværdi. Efter de foreløbige planer skal den nye ejendom indeholde både boliger, butikker og liberalt erhverv fordelt på 3,5 etage. Stueetagen får en åben glasfacade langs hele bygningen mens facaden over tænkes beklædt med forpatineret kobber.

Selvom byggestarten ikke er lige om hjørnet, da projektet jo først skal gennem planprocessen, kan vi nok forvente en større byggeaktivitet i området inden for få år. Udover dette projekt er der også et lokalplanforslag på vej for hele karréen Smallegade - Bethaniagade - Skolegade - Bredgade, hvor et debatoplæg blev godkendt i november 2010. Debatoplægget kan ses i sin helhed på kommunens hjemmeside under referatet fra Byplanudvalgets møde d. 22/11/2010 punkt 182.

Opdateret d. 21/02/2011: Arkitektfirmaet bag skitserne, BayArch fra Ringkøbing, har sendt en tidlig skitse for "Eldorado", som er projektets arbejdstitel.

Links: Herning Kommune  BayArch 


Illustration: BayArch


Hjørnet som det tog sig ud i 2005. Foto: Mikael Lyk Madsen